Sarah skulle konfirmeres og kage skulle handle om hendes store passion: heste og trav.
Puuuhhhh, Jeg tænkte straks sulky og hvordan hulen skulle jeg få den til at holde, hvis den skulle laves i fondant. Desuden skulle kagen transporteres et godt stykke vej, så den skulle jo også være ret stabil, så sulkyen blev efter lang tids overvejelser sløjfet.
Men Sarah og ponyerne skulle helt bestemt med på kagen.
Sarah har altid (i hvertfald på de billeder, Sarahs mor sendte til mig) en lilla ridehjelm og en lilla trøje på og så havde hun også på alle billederne et par spejlkørebriller i panden.Godt nok er jeg ikke meget inde i trav, men jeg tænkte at det var ret karakteristisk for Sarah, så det blev temaet for kagen.
En lilla ridehjelm med spejlbrillerne og så en roset med Sarahs navn på.
De to ponyer Seppo og Tulle som Sarah har vundet rigtig mange løb med.
De har fået fri for dagen og står i stalden og hygger sig med en mundfuld halm :-D
Sarah med hendes nye pony - de har lige vundet et løb, så derfor har Sparkler (ponyen) et dækken på hvor der står nr 1 :-D
Bunde: I hjelmen er der brugt 3 lyse spongecake og 1 chokoladespongecake og nederste etage er der 2 lyse spongecake og 1 chokoladespongecake.
Fyld: I hjelmen er der 2 lag hindbærmousse og 1 lag rutebilcreme og i nederste etage er der 1 lag hindbærmousse og et lag rutebilcreme.
Opsmørring: IMBC med hindbær
Lærring: Igen drillede fondanten og igen rullede jeg for tyndt. Desuden var rutebilcreme for blød, så kagen bulede flere steder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar