lørdag den 16. november 2013

15 år og Pewdiepie...


Min sødeste niece blev 15 år og når jeg kigger på andre der har lavet kager til piger der bliver 15 år, så er det ofte med make-up, sko, heste, Justin Bieber eller 1D. Og hvad får jeg?
"Moster, vil du ikke nok lave en kage med Pewdiepie?"

Pewdiepie?
Jep, det tænkte jeg også, så jeg måtte jo gå på inspirationsjagt på nettet og dette var hvad der dukkede op: https://www.google.dk/search?q=pewdiepie
Pewdiepie er en youtube-personlighed, som er blevet berømt på at sidde og fortælle hvordan han spiller spil.... Sådan cirka.....
Hvis man trykker på nogle at videoerne foregår der ting som en moster ikke forstår, men som niece er så meget med på....

Nå, i gang med kagen og jeg endte med at lave nogle af figurene fra universet.

Vigtigst af alt er vist "Brofist", så det tegnede jeg på med pastafarve blandet med vodka.  Tønderne er vist noget med at han hader tønder, når han spiller Amnesia. Og da jeg jo er hundemenneske, skulle hans hund altså også med :-)

Pewdiepie ham selv, hans kæreste Cutiepie og grisen fra Amnesia.


Cry - ja, det hedder figuren...


Mr. Chair og Bro, et eller andet monster fra Amnesia


Stephano - en figur af guld, også fra Amnesia...

En underlig verden, men jeg blev da lidt klogere på min niece :-D

Bunde: Chokoladekage med englefryd
Fyld: Kokos/chokoladecreme
Opsmørring: IMBC

Læring: Chokoladekage med englefryd er en hel fantastisk chokoladekage - den bliver helt klart en fast bestanddel af mine bunde.