lørdag den 15. december 2012

Fødselsdagskage til Susanne

En kær veninde fra efterskolen (det er dæleme ved at være mange år siden) ville gerne fejre sin og hendes mors fødselsdag med en kage og jeg fik frie hænder, bare den ikke var for sød. Den måtte godt være lidt jule og fødselsdagsagtig.

Det blev en gave med en julestjerne og lidt kristtjørn :-)


Jeg er hel godt tilfreds med julestjernen :-) Hvor jeg for alvor begyndte at lege med dustfarver for første gang.

Bunde: 3 bunde af drømmekage. 1 bund af chokoladekage med chokoladestykker
Fyld: 2 gange dulce de lechecreme og 1 gang klementimousse
Opsmøring: IMBC med limesaft og -skal

søndag den 18. november 2012

Filippas dåbskage


Herligt når folk kommer tilbage, fordi de er tilfredse med det man laver.
Jeg havde lavet en barselskage til et vennepar og minsanten om jeg ikke fik lov til at hjælpe med at lave dåbskagen til deres lækre lille tøs Filippa.
Moren var en af de tøser, jeg var på kurus med hos Specielkøbmanden i maj 2012, men hun havde travlt med andre ting, så hun fik aldrig helt fulgt op på kurset. Hun ville gerne lave dåbskagen og spurgte om jeg ville hjælpe - selvfølgelig ville jeg da det :-)

At det så senere viste sig at det også skulle være en bryllupskage, de slambertere giftede sig, når nu de alligevel var i kirken :-D




Kagen og fyldet lavde venninden selv og det var superlækkert:

Bunde: 1 bondekonens chokoladekage og 2 drømmekage
Fyld: Skilpaddecreme og hindbærmousse
Opsmøring: IMBC

Græs af tyllet RI og små blomster af fondant og sukkerperler.

lørdag den 3. november 2012

Planer er til for at blive ændret


Vi havde inviteret noget familie til en arbejdsdag i vores have - der var nogle planter og et par træer der skulle plantes. Så jeg havde planlagt noget lækkert frokost og en god kage til kaffen. MEn sådan skulel det ikke gå. Pludselig havde folk andre ting de skulle, så planterne blev smidt i jorden og forkosten slugt hurtig og så stod jeg der med en kage....
Guskelov kender jeg en flok hundfører, som ville blive glade for en kage til afslutning på en kold omgang hundetræning
Det havde lige været halloween, så temaet var jo oplagt





Bunde: 3 bunde af drømmekage
Fyld: Limemousse og granatæblemousse med chokoladestykker
Opsmøring: Nutellasmørcreme

Græs tyllet med RI og jotden er smuldret kagerester.

fredag den 12. oktober 2012

Enden på et arbejdsliv


Endelig efter at have pint os andre gennem længere tid, var det tid til at en kollega skulle på efterløn - han havde længes efter det MEGET længe :-)
Der skulle afholdes reception og selvfølgelig skulle vi, hans nærmeste kollegaer da gøre noget specielt :-)
Vi lavede bla en krukke til ham, hvor der lå masser af små lapper med ting der skulle ordnes ved huset og pligter som skulle gøre for familien. Den fik han og hans kone fik en ordentlig stak blanke lapper, som hun kunne skrive på og lægge i krukken. Desuden skulle han da sendes godt af sted med en kage.

En af hans store interesser er whisky, så selvfølgelig skulle det med i kagen, men han skulle nu have en god ende :-D



Bunde: 3 mudcake smagt til med whisky og 1 vanillekagebund
Fyld: Chokolademousse smagt til med whisky og appelsin og en appelsinmousse
Opsmøring: IMBC

lørdag den 29. september 2012

Damefrokost


En kollegas kone skulle have damefrokost og han ville gerne overraske konen og tøserne med en kage.
Jeg skulle alligevel øve mig på en rumpekage, så det blev sådan en.

Om end det nok enten er en veltrænet herrebagdel eller en meget meget feminin en af slagsen. Men skæg det var det:



Det skulle have været en syndig mojito-kage med romlage over bundene, men den klaskede total sammen, så mojitoen skulle ind på en anden måde.

Bunde: 2 chokoladekagebunde med chokoladestykker og 1 drømmekagebund
Fyld: Jordbærmousse med hakket frisk mynte
Opsmøring: Smørcreme med lime- og citronskal, hakket frisk mynte, limesaft og rom

søndag den 2. september 2012

Oskars fødselsdag


En venindes dreng blev 2 år og det skulle fejres med en kage. Jeg fik valget mellem Postmand Per eller Kaj og Andrea og da jeg altid har elsket Kaj og Andrea, måtte det jo være dem jeg skulle lave




Bunde: 3 lag drømmekage farvet grøn med pastafarve
Fyld: Jordbærmousse og rutebilcreme
Opsmøring: Nutellasmørcreme

Kaj og Andrea er lavet af romkugledej med jordbærmarmelade og smurt op med nutellasmørdreme og beklædt med fondant.

lørdag den 25. august 2012

Kennel Amazing Tiklo


Der hvor jeg går til hundetræning, har de også en kennel med de lækreste bernerbamser Kennel Amazing Tiklo og da de skulle på hundeudstilling med flokken og samtidig holde hvalpedag, ville hun gerne have en kage med.
Der skulle selvfølgelig bernere på og så skulle kagen kunne tåle at stå ude (i en flamingokasse) uden mulighed for køleskab. Flødefyld var derfor udelukket.

Jeg lod mig inspirere af en tidlige kage og så den ene af hende hunde, som konstant gravede roserne op :-D




Bunde: 2 bunde af drømmekage og 1 bund af bondekonens chokoladekage med chokoladestykker i.
Fyld: IMBC smagt til med limesaft og skal
Opsmøring: Chokoladeganache

Græsset er tyllet med RI

mandag den 20. august 2012

Barselskage i rumpeform :-D


En vennepar var lige blevet forældre og de ville gerne takke barselsgangen for en supergod behandling og omsorg.
Jeg fik æren af at skulle lave en kage og jeg havde luret på Lenes kage-design hvordan hun havde lavet en babyrumpe og den måtte jeg prøve at lave.
Heldigvis var forældreparret med på den og jeg fik ellers frie hænder:



Bunde: Den du ved nok
Fyld: kokos/chokoladeglasur til den du ved nok
Opsmøring: IMBC
Rumpe: Afskær fra Den du ved nok og lidt jordbærmarmelade

Første gang med RI - det er også et hit :-)

lørdag den 4. august 2012

Årlig Familiefest i fam. Poulsen


Til den årlige familiefest i familien Poulsen (mine bedsteforældre hed Poulsen), skal der ikke mangle noget. Så igen masser af mad, hygge og kaaaage skal der til.
Vi er en flok på omkring 30-40 mennesker og jeg havde lige købt en hjerteform billigt, så den skulle da prøves.
Igen havde jeg blomster og sommerfugle fra en øveaften, så pynten var klar.



Bunde: Kakao sukkerbundskage
Fyld: jordbærmousse og limemousse
Opsmøring: IMBC

lørdag den 30. juni 2012

Sommer og hygge....


Vi og en flok venner skulle mødes til hyggelig dag med sjov, lækker mad og vine og afslutning med masser af snacks og god rom :-D

To dage før eventen spurgte arrangøren om jeg ikke lige kunne lave en kage til kaffen om eftermiddagen. Panik!
Guskelov havde jeg siddet og øvet mig i blomster og havde et par roser og andre blomster som kunne bruges. Så det blev til denne lille ting:


Bunde: 3 købte lagkagebunde stænket med gran marinier
Fyld: Jordbærmousse og limemousse
Opsmøring: IMBC

onsdag den 27. juni 2012

Træning i hund.... og kage


Som tidligere skrevet så er jeg lidt en hundenørd og da vi havde sæsonafslutning på hundetræningsholdet, så var det jo oplagt med en kage :-D

Jeg havde set den sødeste hundekage med en hund som lå op maven og kiggede - den måtte jeg straks afprøve og så have jeg også købt en silikoneform med poter, tilsæt et kødben og voila :-)



Bunde: Lyse lagkagebunde smurt med smeltet mørk chokolade
Fyld: Jordbærmousse med råsyltede jordbærstykker
Opsmøring: IMBC

Første gang jeg lavede IMBC og det er gået hen og blevet min absolutte farvorit - nøj det er godt og egentlig ret nemt at lave, hvis man har tålmodigheden :-)

onsdag den 20. juni 2012

Min fødselsdag


Fødselsdage skal fejres, i hvertfald på arbejdet - kollegaerne brokker sig højlydt, hvis de ikke får kage i dagens anledning.

Og da jeg er "bidt" (hø hø) af en gal Berner Sennen, så var motivet jo givet på forhånd.



Og til sammenligning, min elskede hund 

Bunde: "den du ved nok"
Fyld: Hyldeblomstmousse.
Opsmøring: UFC

Den du ved nok var lige lidt for krummet og løs i det, så godt der var opsmøringen til at dække over smatværket :-D

søndag den 17. juni 2012

Le Mans 2012

Vi er en flok som mødes i weekenden hvor der er Le Mans. Vi har alle været på selve Le Mans og for alle var det en stor oplevelse. Derfor gør vi også en hel del ud af weekenden.
Vi har gerne flere skærme, hvor racet vises og en skærm hvor drengene kører race på playstation. Maden er jo et kapitel for sig og der er riiiiiigeligt af den.

Nu havde jeg jo lige været på kursus hos Specialkøbmanden og jeg synes da at sådan en weekend er oplagt til at afprøve nyvundne evner :-D
Og for lige at sætte trumf på, skulle jeg for første gang prøve at lave en kage med fyld.

Det blev denne simple kage - for det er jo svære end man først lige tror :-D
En lille guldpokal, ternet flag og krimskamsen på kagen er banens profil - nørder vil kunne genkende den ;-)



Bunde: Chokoladekage
Fyld: Hyldeblomstmousse
Opsmøring: UFC

tirsdag den 29. maj 2012

Den 1. kage...

29. maj 2012 var jeg på "Festkager m. fondant" kursus hos Specialkøbmanden sammen med et par rigtig gode veninder. Vi havde længe snakket om at det kunne være skæg at prøve at lave sådan nogle smukke kager og nu skulle det være.
3 tøser i en bil på vej til Århus er altså skæg og det fortsatte på kurset - det var en hyggelig dag :-)

Resultatet:

En simpel chokoladekage som vi skulle lære at smøre op og beklæde med fondant. Og så ellers lege med fondant, farver, glimmer, udstikkere o.s.v.
Og jeg var hooked......
Det kageskæg var sjov og jeg måtte købe et par ting med hjem, så jeg straks kunne komme i gang :-)

mandag den 30. april 2012

Endnu en blog....

Så er det min tur til at oprette en blog.
Jeg har efterhånden lavet en par kage eller tre og synes nu jeg trænger til et sted, hvor jeg selv kan få et overblik over hvad jeg egentlig har lavet og hvordan kagerne blev lavet.
Og en blog er vel et rigtig godt sted at starte. :-)

Så here goes..... Mit liv i kage og mine kager i livet :-D Og måske sniger der sig med tiden noget mere ind.

Og lad os starte fra en ende af i mit kageliv.