lørdag den 6. september 2014

30 års fødselsdag

Svigerinde blev 30 og inviterede til tøseaften med god mad og rigeligt at drikke :-)
Kage skulle der også til og jeg fik fri hænder, så der skulle leges og afprøves :-)


Striber og cirkler i hvid, lyserød og brun og et par enkelt blomster drysset hist og pist.


Den brune fondant er Satin Ice Chokoladefondant - Nøj, hvor er den altså god. Den smager fantastisk og jeg skal virkelig styre mig for ikke bare at spise løs, når jeg arbejder med den. :-D

Bunde: Lyse lagkagebunde
Fyld: Jordbærmousse med strejf af hyldeblomst og tobleronecreme
Opsmøring: IMBC med vanille.
Overtræk: Sweetart fondant.

Læring: Jeg skal vist til at gå lidt back-to-basics. Mine kager buler de forkerte steder - det er en tends jeg har haft den sidste måneds tid og der skal jeg have fundet en løsning på. En kage kan være nok så fin pyntet - det hele falder bare på gulvet, hvis selve kagen er sjusket bygget op. Så det må være den næste stykke tids opgave og udfordring :-)