søndag den 8. september 2013

Den hemmelige bryllupskage


Ditte og Kim har fået en dejlig søn og havde inviteret til dåb. Hvad gæsterne ikke vidste var at de også var inviteret til bryllup :-D
I modsætning til sidste gang jeg lave sådan en kage, vidste jeg denne gang at det også var til et bryllup, for Ditte og Kim ønskede at kagen hovedsageligt skulle være en elegant bryllupskage. :-)



Ønsket var en hvid etagekage med blomsterkaskade. Det var lidt en udfordring med etage-tingen fordi det kun var til 20 mennesker. Så kagerne er størrelse 10 cm, 15 cm og 20 cm - altså en forholdsvis lille kage, som ser ud af en hel masse :-)


Blomsterkaskaden blev startet af et sæt hjerter bestående af et stort grønt hjerte, lidt mindre lille hjerte og et lille blåt hjerne, symboliserende Kim, Ditte og lille Emil.


Blomsterne var ranunkler i hhv. grøn, lille og blå og i forskellige størrelser og lidt fyld af blade og hvide kirsebærblomster med en lille hvid perlemors sukkerperle i hver.

Fadet er beklædt med hvid fondant og både fadet og kagerne er kantet med hvid silkebånd.

Alle tre kager er ens
Bunde: 2 tykke drømmekage med citronsaft og -skal. 1 tyk drømmekage med hakket nødder
Fyld: 1 lag hindbærmarcaponecreme, 1 lag hvid chokoladecreme med citronsaft og -skal
Opsmørring: IMBC med lidt citronsaft og skal

Læring: Min smoother var blevet væk, så kagen ser desværre noget ujævn ud. Så HUSK at tjekke om alt værktøjet er tilstede....