Mette er drøngod til det med vand og det skulle selvfølgelig afspejles i kagen til hendes konfirmation.
Jeg valgte dog at gå i en lidt anden retning end den sædvanlige med et basin vand og nogle folk der plasker rundt i det.
Jeg havde set nogle rigtig søde svømmekager på nogle engelske hjemmesider og tænkte at jeg måtte kopiere dem :-DNederste kage er beklædt med små firkanter der skal forstille en basinkant og fliserne i en svømmehal. Øverste kage er så vandet med Mette på vej ned i det :-D
Elitesvømmere har nok ikke stribet blomstede hånklæder og badehætter med små fine blomster på, men nu er det jo en konfirmation, så må man jo gerne være lidt fin. ;-)
Mette på vej ned i vandet med et par fødder der stadig stikker op.
Og for en sikkerheds skyld, så blopper der en badering rundt øverst på kagen :-D
Bunde: Chokoladekage med englelyd
Fyld: Jordbær/Asti mousse og orangechokoladecreme med hakket orangegrene
Opsmørring: IMBC med smeltet orangechokolade
Lærring: Jeg skal til at blive bedre til at sørge for at afslutte opsmørringen i bunden - det har jeg ikke været god til og det betyder at "pyntekanten" ikke sidder særlig godt, da den vælter ind i kagen. Og så har jeg en tendens til at rulle fondanten alt for tynd - det kan ses på kagen, som er noget ujævn at se på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar