tirsdag den 25. juni 2013

En studenterkage med attitude

En studenterkage er jo gerne en hue, bøger eller noget i den stil.
Men Gitte ville gerne overraske sønnen med en lidt anderledes studenterkage.

Han dyrker MMA (Mixed Martial Art) med stor passion. MMA er en kampsport, som består af elementer fra mange forskellige kampsporte. Kampene foregår i en såkaldt cage og de har noget der ligner boksehandsker på, hvor fingerne er fri.

Gitte ville gerne give ham en kage med det tema, men alligevel også en studenterkage


Det blev til denne sekskantet kage - en cage er nemlig sekskantet og så er der "net" hele vejen rundt, så det ser ud til at de slås i et bur. Madrassen er oftest rød, så selve kagen er madrassen :-D



Jeg lavede et par handsker i fondant og så kom studenter-elementet ind ved motivet på madrassen :-)

Bunde: 1 alm sukkerbund og 2 sukkerbunde med nødder og mandelmel
Fyld: Hvid chokoladecreme med Asti og jordbærmousse med friske jordbærstykker
Opsmørring: IMBC smagt til med lime
Overtæk og figur: Kagebutikkens fondant og den røde er en blanding af kagebutikkens fondant og Renshaw Poppy Red.

Lærring: Igen svedte kagen trand og jeg var ved at kyle den ud flere gange. Nettet i cagen var dødbesværlig, mest fordi det blev blødt p.g.a. varme og luftfugtigheden, så Gitte fik den med hjem i en ekstra papkasse, hvor der lå en fryseelement - og jeg håber den holdt :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar