søndag den 23. juni 2013

Bryllup i grønt

Så kom den.... Den første bryllupskage!
Nervepirrende? Ja! Sjovt? Ja! :-D

Mette og Andreas skulle giftes og ville gerne have en 3 etages hvid bryllupskage på opsats. Perler i kanten af kagen. Blomsterne skulle gerne være roser og hvad jeg ellers synes var pæn. Farvetemaet var grønt uden kontrastfarve.
Og ingen topfigur


Jeg valgte at lave calla'er sammen med roserne, fordi jeg synes er smukke og nem at lave så det passede til farvetemaet.


Toppen var lavet med tre udfoldet roser og en enkelt knop og tre calla'er. Blade stukket ind i mellem blomsterne.


På mellemste etage 4 udsprungne roser, en enkelt knop og 4 calla'er. Der er en grøn perlekæde omkring hullet til opsatsen.


På nederste etage 5 udsprugne roser, 2 knopper og 5 calla'er. Igen er der en grønperlekæde omkring hullet til opsatsen.

(Og her virkede blitzen, så dette er de rigtige farver :-))

Roserne er lavet ved at lave en grøn fondant. De inderste blomsterblade er lavet med denne grønne. Fondanten lysnes med hvid fondant og så laves der endnu et sæt blade og tilsidst bruges en hel hvid fondant til de yderste blade.
Calla'erne er dustet med Sugarflair blossom tint - Follage green og Sugarflair blossom tint - Spring green
Bladene er dustet med Sugarflair blossom tint - Follage green og Rainbow Dust plain & simpel Aubergine.
Perlekæderne er dustet med Rainbow Dust - Silk Irridescent Green Fusion.

Bunde: 2 bunde af spongecake smagt til med citronsaft og -skal. 1 bund af spongecake med mørke chokoladestykker
Fyld: Jordbærmousse med friske jordbærstykker og hvid chokoladecreme smagt til med limesaft og -skal
Opsmørring: IMBC smagt til med limesaft.
Overtræk og blomster: Kagebutikkens fondant.

Læring: LAD VÆR med at lave kage i sommerperioden - specielt når det regner. Nøj hvor den dog drillede.
Og så skal jeg begynde noget før med at lave pynt. Jeg dovnede den og gik først i gang med blomsterne en uge forinden, så det åd alle aftner indtil bryllupet og dermed en helvede øm ryg, nakke og skuldre.
Af rigtig læring, så skal jeg vente med at påsætte kanten til jeg har samlet kagen. Den røg nemlig af under flytningen fra kasse til opsats og kanten blev noget træls at se på.
Og så er det rigtig værktøj et fordel. Jeg havde glemt at få en skruetrækker med til at samle opsatsen, men det lykkedes at få den samlet rigtig.

2 kommentarer:

  1. Super smuk kage :) Jeg har fået til opgave at lave en bryllupskage i næste måned - hvilket jeg ikke har prøvet før, så er en anelse nervøs.
    Har du brugt en præger til roserne? Synes at ane at der er nogle fine linjer i dem - eller er det nogle du selv har lavet i?
    Mvh Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Christina :-)

      Den første bryllupskage er nervepirrende - og min drillede p.g.a. varmen, men det gik og jeg er ret tilfreds med den.

      Du har helt ret i at der er små riller i roserne og for den sags skyld også i callaerne.
      Til roserne har jeg brugte denne fra Kageoplevelser.dk
      http://www.kageoplevelser.com/index.php?route=product/product&path=166_260_317&product_id=574

      Desværre er den udsolgt hos dem lige for tiden.

      Mange gange held og lykke med kagen - jeg håber det kommer til at gå lige som du vel :-)

      Mvh Laila

      Slet