mandag den 4. februar 2013

Mickeys klubhus

Noah hylder 3 år og han er vild med Mickeys klubhus.
Jeg havde glædet mig til at gå lidt amok i de elskede disney figurer og lagde godt ud med en vinkende Mickey Mouse.

Men som alle andre på arbejde, måtte jeg ned og bide i gulvtæppet. Syg med influenza i 4 dage - det var IKKE en del af planen.....

Men jeg fik mig rejst fra sygesengen og fik bagt bundene. Anders And blev lavet, fyld blev lavet og planen for resten af kagen blev lagt.

Her er det færdige resultat:
"Noah" skrevet i Mickey øre og Anders And og Mickey Mouse som toppers på kagen.

På siden af kagen lavede jeg selve klubhuset og et par små træer og skyer.

Nærbillede af Mickey Mouse
(undskyld det slørede billede, men det gode kamera er uden objektiv :-/)

Nærbillede af Anders And
Lidt fladhovedet, men ellers ret god, hvis jeg skal sige det

Det var en rigtig skæg kage at lave og det ærger mig at jeg ikke lige kunne afse tid til at lave Pluto, Fedtmule, Minnie Mouse og Andersine, men det må blive næste gang der skal laves en Mickeys Klubhus ;-)

Og så må jeg simpelhen lige lave lidt reklame for sugarflair pastafarve - for hulen det stads kan farve. Mine hænder var blå i mange dage efter jeg bagte kagen :-D
Sugarflair pastafarve er meget jævn og utrolig drøj. Det er bestemt det jeg skal bruge fremover :-)

Bunde: 3 bunde af drømmekage, farvet blå med pastafarve
Fyld: 1 lag hindbærmousse og 1 lag rutebilcreme
Opsmøring: IMBC

Ingen kommentarer:

Send en kommentar