En god kollega's datter har fødselsdag. Og når nu Halloween er lige om hjørnet var temaet klart.
Hun ville have en halloweenfødselsdagsfest for en flok tøser. :-D
Jeg har set billeder af "festlokalet" og det var super gennemført med spindelvæv i loftet, græskarmænd over det hele, blade på gulvet og sorte flagermus.
De skulle bla. have troldesnot og afhuggede fingre, så det var supergennemført. :-)
Kagen skulle også have et halloweentema :-)
Så det blev en heksekeddel med diverse gode ting. I gryden svømmer græskar, lidt grønne orme og øjne rundt i et orange fluidum, bestående af chokolade IMBC farvet skrigorange :-)
Over gryden vogter heksen med vorter og det hele :-D
Bunde: Chokoladekage fra "den du ved nok"
Fyld: Dulce de leche creme, farvet skrig orange i dagens anledning :-)
Opsmøring: IMBC med chokolade, igen farvet skrig orange :-D
Overtræk: Satin Ice fondant med chokolade fondant.
Læring: Den blev ikke helt som jeg regnede med, for jeg blev syg da jeg skulle til at samle den. Jeg havde regnet med at heksemutter skulle røre i gryden, men jeg rystede for meget på hænderne til at jeg ville risikere at jeg ødelagde noget, så hun fik en kappe over sig i stedet og hun forblev også skaldet - Planen var ellers at hun skulle have haft langt uglet gråt hår.
På trods af sygdom, er jeg faktisk ret godt tilfreds. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar