lørdag den 11. oktober 2014

3. kage til et 3. delt bryllup

Alle gode gange 3... og fester kan man ikke få nok af.
Det var blevet tid til at lave den 3. og sidste kage til min kære ven og tidligere kollega og hans søde kone. De har fejret deres bryllup ad ikke mindre end 3 gange :-D

Og til et rigtig bryllup skal der en fleretages kage :-)


Denne gang fik jeg helt frie hænder med pynten og da selve kagen er chokolade med chokolade, skulle pynten også have et lidt tungt og brunt udseende.
Så det blev en rigtig efterårskage, med masser af farverige blade og et par kastanjer.


Nærbillede af bladarrangementet midt på kagen.
Overtrækket ser ret ujævn ud, men denne gang gør det ikke noget - jeg synes tilgengæld at det gør udtrykket af kagen endnu mere efterår, smukke blade og skov.

Da de ikke var voldsom mange gæster er kagen faktisk heller ikke så stor. hhv 10 cm, 15 cm og 20 cm. Kagerne er hver i sær ca 10 cm høje, så det gør kagen en smule mere elegant.

Bunde: Chokolade spongecake
Fyld: Citronmousse og hvid chokolade creme
Opsmøring: IMBC med citronsaft.
Overtræk: Marcipan æltet sammen med kakaopulver og glukose
Alle tre etager er ens.

Læring:
Stadig synes jeg mine kager buler de forkerte steder. Jeg bruger åbenbart for lidt husblas eller for lidt opsmøring. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar